Børnehavegruppe – Bierne og Brumbasserne
Børn i alderen ca. 4-6 år er tilknyttet børnehavegrupperne - Bierne eller Brumbasserne.
Hver børnehavegruppe har ca. 35 børn tilknyttet.
Vi har fokus på en god børnegruppe opdeling over hele dagen. Samtidig støttes børnene i, kunne rumme og håndtere det store fælles børnefællesskab med henblik på skoleparathed fx gennem fælles samling og aktiviteter.
I børnehaven har vi fokus på at understøtte børnenes udvikling og de færdigheder, som forbereder dem på skolegang og sociale interaktioner.
Vi har i sær fokus på:
Børn støttes i interaktion med jævnaldrende gennem legegrupper og organiserede aktiviteter, lege som bidrager til at udvikle færdigheder som, at dele, samarbejde og løse konflikter.
Børn støttes i udviklingen af at genkende, udtrykke og håndtere deres følelser samt at kunne aflæse andre børn og voksne. Dette sker gennem leg, brug af bøger hvor vi taler om følelser.
Gennem rolleleg hjælper vi børnene til at forstå hinandens følelser og perspektiver.
Børn støttes i at fremme uafhængighed ved at lade børn klar de daglige opgaver selv som – klæde sig på, dække bord, rydde op efter lege og lign.
Børn støttes ligeledes i muligheden for at træffe valg og lære konsekvenserne af deres beslutninger – fx i forhold til tøj, mad og aktiviteter.
Vi bevæger os meget, leger lege, hvor vi løber, hopper, danser, cykler, spiller bold – alt sammen lege som understøtter den grovmotoriske udvikling og forbedrer koordination og balance.
Børnene motiveres til at tegne, klippe, lege med fx perler som kan være med til at finpudse deres fin motoriske færdigheder.
Vi læser bøger, vi taler meget med børnene og vi anvender visuelle billeder i hverdagen som er med til at understøtte den sproglige udvikling. Børn i børnehavealderen begynder at forstå mere komplekse sætninger og kan deltage i længere samtaler.
Vi spiller spil og laver eksperimenter gennem leg, som kræver tænkning og strategi. Alt sammen noget som bidrager til at udvikle barnets kognitive færdigheder.
Dagsrytme for børnehave
Kl. 6.30 Børnehuset åbner, vi er i Hjerterummet stueplan fra kl. 6.30-7.00.
Børnene er velkomne til at spise medbragt morgenmad.
Kl. 7.00 Vi går børnehavegrupperne 1.sal.
Kl. 7-9 Børnene leger på stuen.
Kl. 9.00 Fælles samling
Kl. 9.15 Børnene fordeles i mindre grupper og vi leger ude og inde.
Kl. 10.45 Frokost
Kl. 12-13.30 Leg på legepladsen
Kl. 13.30 Vi spiser medbragt eftermiddagsmad/frugt
Kl. 14-16 Leg inde eller ude
Kl. 16 Vi samles på legepladsen eller i hjerterummet.
Kl. 16.45 Børnehuset lukker, fredag lukker vi kl. 16:30.