Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mellemgruppe

Mellemgruppen sommerfuglene                    

 

Hos sommerfuglene er vi inddelt i 2 børnegrupper, gule og røde sommerfugle. Børn i mellemgruppen er i alderen 2-4 år og en sammensætning af børnehusets ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. 

Børnegruppen består af ca. 7 vuggestuepladser og 25 børnehavepladser 

Alderen 2-4 år er en alder hvor børn lærer og udvikler sig hurtigt på mange områder.  

Vi har hos sommerfuglene fokus på følgende i den pædagogiske hverdag: 

  • Børn skal føle glæde ved at bruge kroppen. Gennem leg bevæger vi os sammen gennem løb, hop, dans, klatring, kaste bolde, øve balance og koordination. 

  • Vi opmuntrer til at tegne, lege med perleplader, puslespil, bygge med byggeklodser så de små muskler og øje-hånd koordination udvikles.  

  • Vi læser bøger, har samtaler med børnene hvor de voksne spørger med åbne spørgsmål og lytter aktivt til børnenes svar. 

  • Gennem leg lærer børnene at dele, samarbejde, vente på tur samt læringen om at forstå og udtrykke følelser. 

  • I hverdagen understøtter vi børnenes selvhjulpenhed så barnet bliver dygtig til at klæde sig af og på, rydde op efter leg, hjælpe til med praktiske gøremål på deres niveau og ikke mindst at hjælpe hinanden fx i garderoben. 

  • Vi giver børnene mulighed for at træffe små beslutninger, som at vælge tøj eller vælge en bog at læse eller legetøj at lege med.
     

Leg er i fokus hele dagen 

 

Dagsrytme for mellemgruppen 

Kl. 6.30          Børnehuset åbner, vi er i Hjerterummet stueplan fra kl. 6.30-7.00. 

            Børnene er velkomne til at spise medbragt morgenmad. 

Kl. 7               Vi går ind til sommerfuglenes grupperum. 

Kl. 7-9             Børnene leger på stuen og børnegruppe på legepladsen 

Kl. 9                Fælles samling for alle børn 

Kl. 9.15              Børnene fordeles i mindre grupper, aktiviteter ude og inde.  

Kl. 10.30       Frokost  

Kl. 12-13.30   Leg på legepladsen   

Kl. 13.30        Vi spiser medbragt eftermiddagsmad/frugt 

Kl. 14-16         Leg inde eller ude 

Kl. 16              Vi samles på legepladsen eller i hjerterummet. 

Kl 16:45         Børnehuset lukker, fredag lukker vi kl. 16:30.